Hvorfor et Grexit er nødvendigt, og hvorfor det ikke vil ske foreløbig

Den såvel kloge og vidende som dristige Nicolaus Fest, søn af den uforglemmelige historiker og journalist Joachim Fest — forfatter af Der Untergang og af meget andet — skrev for nogle dage siden, da det stadig så ud, som om et Grexit var uundgåeligt:

Hvad betyder Grexit for Europa?  For Tyskland og andre betalere tabet af mange milliarder.  For mange grækere en forfærdelig afslutning, men netop også muligheden for bedring.  For Jean-Claude Juncker og Martin Schulz et fuldstændigt, uafviseligt nederlag — ikke engang en økonomisk dværgstats problemer har de kunnet løse.  For ECB-chef Draghi den “tykke Berthas” sammenbrud.  For EU erkendelsen af, at mange ønsker det hen, hvor peberet gror, fordi det hverken sikrer fred eller velstand.  For Merkel og Schäuble enden på deres troværdighed som ansvarsbevidste politiske ledere.  Og for alle andre spørgemålet om, hvorvidt risikoen ved en fælles valuta som ved en elitær, udemokratisk og uantastelig kaste i Bruxelles lader sig berettige.

Ganske rigtigt, men som jeg og mange andre efterhånden har forstået, så er der ingen smerte, EU-magthaverne ikke er villige til at påføre deres magtløse undersåtter for at tjene deres utopiske interesser.  Vi ser det på energiområdet, og vi ser det med euroen.

Richard North ved mere om EU og om, hvordan man måske kan komme ud af det, og skønt han givetvis er enig med Fest, ser han ingen umiddelbar udsigt til, at det for alle andre end de EU-forblændede indlysende, nemlig et Grexit, fulgt af et Brexit og måske et Danexit (ordet være hermed givet videre), kan blive virkelighed:

Jeg køber ikke Grexit, og jeg vil ikke engang sætte penge på, at grækerne forlader euroen.  “Kollegerne” [EU-toppen plus Merkel & co.] har vist sig modstandsdygtige før, og jeg kan ikke se, at de nu skulle give efter.

North har heller ikke nogen tillid til, at David Cameron for alvor ønsker at gøre Storbritannien uafhængig af EU.  Her lever mange danske kommentatorer desværre i en illusion.  Cameron er ikke EU-skeptikernes ven, men deres lumske fjende.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s