Højesterets røde dommere

Professor Bent Jensen er i Højesteret blevet dømt til at betale skribenten Jørgen Dragsdahl 100.000 kr., yderligere bøder på ialt 100.000 til statskassen og til at betale sagens omkostninger, som i dag beløber sig til ca. 600.000 siden den første dom i Byretten, hvor Jensen ligeledes blev dømt.  I Landsretten blev han frikendt, men Højesteret har nu tildels stadfæstet Byrettens dom.

Rettens flertal fandt med fem mod to, at Jensen havde injurieret Dragsdahl ved at skrive, at PET anså ham for sovjetisk påvirkningsagent i 1980’erne.  At Jensen blot gengav PET’s egen vurdering talte ikke, også selv om PET’s daværende chef klokkeklart bekræftede dette.

Mange ting i denne dom er højst mærkværdige.  Retten fulgte Dragsdahls advokat René Offersen, der brugte det meste af sin procedure på at udpensle Jensen som en skidt karakter og dårlig historiker, hvis hovedformål havde været at sværte Dragsdahl ved at gøre ham til KGB-agent.  Allerede dette er besynderligt og en seriøs advokat uværdigt.  Sagen er jo, at Dragsdahl i 1980’erne slet ikke lagde skjul på, at han frivilligt gengav den sovjetiske propaganda i Den Kolde Krig, fordi han fandt den rigtig.  Dengang ville Dragsdahl formentlig ikke have følt sig krænket, hvis man havde betegnet ham som påvirkningsagent.  Han så det jo netop som sit formål som skribent at påvirke dansk sikkerhedspolitik i sovjetvenlig retning.

Nu kender man ikke Offersens politiske ideologi, men hans metode, der stærkt minder om de sovjetiske pseudoadvokaters metoder i skueprocesserne mod frihedskæmpere og demokratiske aktivister i Sovjet, giver i det mindste anledning til gisninger.  Også de sovjetiske pseudoadvokater betegnede kritikere af det sovjetiske massemordsdiktatur som usle mennesker og fjender af freden, hvor ordet “fred” her skal forstås sovjetisk, altså som ensbetydende med sovjetisk verdensherredømme.

Verdenshistoriens næstmest blodigste regime — det ligeledes kommunistiske Mao-Kina var det blodigste — har vundet en stor posthum sejr.  Hvorfor Højesterets flertal skænkede Sovjet denne sejr, er mystisk, men man kan måske anstille nogle betragtninger.

Det er en myte, at dommere generelt er konservative.  Det er mange år siden, det har været sådan.  En solid portion af dem er lige så fuldt medlemmer af den kulturradikale elite som de fleste journalister og universitetsfolk.  En vis sympati for Dragsdahls prosovjetiske ideologi kan derfor ikke udelukkes.  Dertil kommer, at mange dommere er magtloyale.  Man dømmer såvidt muligt i magtens interesse og mod kritiske røster som Jensens.  I sit imponerende forskervirke, der er de fleste andre danske samtidshistorikeres tårnhøjt overlegent såvel fagligt som moralsk, har Jensen ikke mindst villet vise, hvordan danske eliter — den danske magt — systematisk har krøbet og bukket for Sovjets krav og godtaget sovjetiske udlægninger af virkeligheden, ligesom de samme eliter krøb for tyskerne under Besættelsen.  Det gjaldt om at få stoppet ham.  Kritisk forskning og akademisk frihed skal ikke have lov at trives i det lille, lukkede og egentlig hunderædde Overdanmark.

Jensen overvejer efter sigende at føre sagen til Den europæiske Menneskerettighedsdomstol.  Meget kritisk kan siges om den institution, men i dette tilfælde kan den være den frie danske historieforsknings sidste håb.

Under alle omstændigheder fortjener Jensen al den ikke mindst pekuniære støtte, han kan få.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s